Fremvisning af sortiment Med henvisning til bekendtgørelse om forbud mod reklame, synlig anbringelse og fremvisning m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin § 3, stk. 1, skal jeg venligst anmode om at få fremvist det samlede produktsortiment.
Acceptere at få fremvist produkterne og billeder
10 bivirkninger ved rygestop
Du har smidt resterne af den sidste pakke i skralderen, stillet askebægerne væk og er klar til at kvitte cigaretterne permanent. Det ville være dejligt, hvis det var så nemt og man bare fik det bedre med det samme. Desværre har et rygestop også en række bivirkninger, der skyldes den afvænning og udrensning, som dig og din krop går igennem. Det er heldigvis din krop, der er på vej imod at blive sundere, så det er vigtigt at huske på, at det er midlertidige gener for at få et sundere liv. Vi har samlet en liste over de ti mest almindelige bivirkninger, du kan opleve ved et rygestop, så du kan forberede dig, eller se om din krop opfører sig normalt, hvis du allerede er i gang.
Svimmelhed og kvalme. Det minder lidt om influenza, hvis du oplever svimmelhed og kvalme. Drik rigeligt med vand og klæd dig varmt på.
Rastløshed og søvnbesvær. Blandt de mest almindelige bivirkninger er rastløshed og næsten lige så almindeligt er søvnbesvær. Begge kan modvirkes med fysisk aktivitet og motion. Rastløsheden kan modvirkes af fysisk aktivitet, og når du er træt i kroppen, vil du have nemmere ved at sove. Sørg for at der går mindst en time eller to, fra du har været fysisk aktiv til du skal sove, ellers har det den modsatte effekt.
Manglende koncentrationsevne. Mange oplever cigaretten som en måde at øge deres koncentration på. Du kan derfor være ude for at skulle igennem psykisk omstillingsproces for at finde nye måder at samle tankerne på. Tag et par minutters pause og hop lidt på stedet, når du mærker koncentrationen forsvinde. Det kan tage et par måneder at få opmærksomheden tilbage på rette spor igen.
Kløe. Et af de mere irriterende symptomer kan være kløende hud og hovedbund. Et koldt bad eller noget fugtigt creme kan lindre.
Blodig og ømt tandkød. Rygning udsætter dit tandkød for en massiv mængde skidt, der både forurener munden og standser de processer, der normalt sættes i gang i munden for at bekæmpe skidt. Rygestop kan derfor føre til kraftig tandkødsbetændelse, når tandkødet igen går ordenligt i gang med at rense munden. Børst godt og brug tandtråd – også selvom det gør ondt. Din tandlæge kan give dig gode råd om, hvordan du bedst bekæmper tandkødsbetændelse.
Kriblen i arme eller ben. Ret hurtigt efter et rygestop forbedres dit blodomløb. Det kan medføre en følelse af kriblen i ben eller arme, men er relativt kortvarigt. Tal med din læge, hvis det fortsætter i længere tid.
Luft i maven. De lyder måske sjovt, men kan være jævnt irriterende i sociale sammenhæng. Det går over.
Åndedrætsbesvær og hoste. Fimrehårene i din hals skal også renses, og det kan give åndedrætsbesvær og hoste. Husk at det er et forbedringstegn. Opsøg din læge hvis åndedrætsbesværet bliver invaliderende, eller hvis hosten ikke bliver bedre efter en uges tid.
Blistere og metalsmag i munden. Mange oplever blistere i munden og enkelte får en metallisk smag. På apoteket kan du købe flere midler mod blistere som f.eks. klorhexidin, der fås i håndkøb. Tal med din apoteker om mulighederne.
Nedtrykthed og depression. En mere alvorlig bivirkning ved rygestop. Humørsvingninger er meget normalt, men begynder du at blive depressiv – alt virker uoverskueligt, du kan ikke komme ud af sengen om morgenen eller har måske selvmordstanker, så søg omgående læge eller professionel rådgiver.
Husk - at du løber næppe ind i dem alle, og det er alt sammen processer, der er med til at rense ud og få kroppen tilbage til en mere sund balance. I sidste ende så tal med venner, familie, læge eller en rygestopskonsulent, hvis du har brug for det – der er ingen der siger, at et rygestop skal foregå på egen hånd.